Registreret Alternativ Behandler
På denne side:
Hvad er en Registreret Alternativ Behandler?
Hvorfor bruge en Registreret Alternativ Behandler?
Hvordan finder du en RAB-registreret kinesiolog?
Hvilke krav stiller registreringsloven?
Hvad er en Registreret Alternativ Behandler (RAB)?
En Registreret Alternativ Behandler er en behandler, som er medlem af en brancheforening, der er godkendt som registreringsansvarlig forening af Sundhedsstyrelsen på baggrund af, at de lever op til nærmere fastsatte krav inden for uddannelse, efteruddannelse, etik, god klinisk praksis, journalføring m.m.
Danske Kinesiologer har fastsat nogle minimumskrav til uddannelsen til Kinesiolog RAB:
250 undervisningstimer/lektioner kinesiologi samt 10 timer praktik
200 undervisningstimer/lektioner fysiologi og anatomi
100 undervisningstimer/lektioner sygdomslære
50 undervisningstimer/lektioner psykologi
10 undervisningstimer/lektioner klinikvejledning/klinikbehandling og vejledning/basal sundhedslovgivning, herunder autorisationslovenes bestemmelser om forbeholdt virksomhed og lægelovens øvrige kvaksalveribestemmelser
50 undervisningstimer/lektioner med introduktion til andre alternative behandlingsformer
12 undervisningstimer/lektioner førstehjælp
Hvorfor bruge en Registreret Alternativ Behandler?
- Fordi du kommer i gode hænder hos en person, hvis uddannelse er blev lovmæssigt grundfæstet.
- Fordi du derved sikrer dig den bedst mulige behandling indenfor det område du har valgt.
- Fordi du sikrer dig at din behandler arbejder professionelt ud fra en høj etisk standard og god klinisk praksis.
- Fordi du gennem loven er sikret klageadgang til den pågældende behandlers brancheforenings Etisk Juridisk Råd med appelmulighed hos de danske domstole.
- Registrerede Alternative Behandlere har tavshedspligt med hensyn til de oplysninger om private forhold og andre fortrolige oplysninger, som de gennem deres faglige virksomhed får om deres brugere.
Til Top
Hvordan finder du en kinesiolog RAB?
Når du søger en kinesiolog under "Find en kinesiolog" vil det i feltet type fremgå, hvilke af vore medlemmer, som er RAB-registrerede.
Hvilke krav stiller registreringsloven?
Foranlediget af Sundhedsrådets arbejde blev lov nr. 351 af 19. maj 2004 om en branche-administreret registreringsordning for alternative behandlere en realitet. Loven giver alternative behandlere, der opfylder nærmere fastsatte krav mulighed for at benytte titlen Registreret Alternativ Behandler (RAB).
RAB loven:
Behandleren:
- Er medlem af en registreringsansvarlig brancheforening.
- Har en sundhedsmæssig uddannelse på sammenlagt minimum 660 undervisningstimer eller lektioner. En lektion skal være af minimum 45 minutters varighed. Uddannelsen skal omfatte minimum 250 undervisningstimer eller lektioner i det primære fagområde (behandlingsform).
- Overholder krav om ajourføring/eftereruddannelse.
- Overholder brancheforeningens vedtægter, etiske regler og regelsæt for god klinisk praksis.
Brancheforeningen (i denne sammenhæng Danske Kinesiologer):
- Skal have eksisteret i minimum 2 år.
- Skal være demokratisk i sin opbygning med vedtægter.
- Skal være i besiddelse af et klagenævn, hvortil brugere kan klage over den behandling, de har fået af foreningens medlemmer.
- Skal være i besiddelse af etiske regler samt regelsæt for god klinisk praksis. Dette regelsæt skal som minimum indeholde bestemmelser om, at medlemmerne:
- skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed i deres faglige virke, herunder gøre brug af midler og metoder, som er forsvarlige og som de er kvalificerede til at benytte.
- skal anbefale en bruger at søge læge m.v., hvor dette må anses for indiceret.
- skal overholde lovgivningen, herunder afstå fra at fraråde en lægeordineret behandling eller benytte behandlingsmetoder, som det er forbeholdt bestemte autoriserede sundhedspersoner at anvende.
- løbende skal vedligeholde og opdatere deres faglige viden.
- skal give brugerne saglig og nøgtern information om behandlingen og de forventninger, de kan have hertil.
- skal føre optegnelser over deres behandlinger af den enkelte bruger, herunder om indikation samt den behandling og den information der er givet, og
- har tavshedspligt med hensyn til de oplysninger om private forhold og andre fortrolige oplysninger, som de gennem deres faglige virksomhed får om deres brugere.
I øvrigt henvises her til Sundhedsrådets hjemmeside www.sundheds-raadet.dk og Sundhedsstyrelsens hjemmeside for yderligere information www.sst.dk Til Top